Re-Design af emballage

Posted on 1. marts 2013

Re-Design af den klassiske GORI malingspand.
Hvordan retter man produktet mod en ny og yngre målgruppe, uden at miste de trofaste, gamle kunder?

Retrocharmen ved blikspanden blevet fremhævet helt efter tidens ånd, og dog samtidig tidløst, da looket først og fremmest forenkles og skrabes rent.
På selve blikspanden står kun brandnavn og mærke: GORI nature. Den tekst, der ved lov skal stå på selve emballagen, trykkes på låget. Den nuværende hank erstattes af en hank i restlæder, gummislange el.lign. Låget fungerer efter samme princip som nu, men er tilføjet 4 ‘ører’ samt kanter, der stikker nogle få millimeter længere ud. Med det medfølgende tool er det nu let at åbne låget. Etiketten er aftagelig og printes på f.eks. karton eller tyndt majsplastik.

Kreativ genanvendelse af emballagen
Dyrup arbejder hen mod en grønnere profil, og opfordrer derfor sine kunder til at genanvende emballagen til andet formål når indholdet er opbrugt. Dyrup udskriver derfor en kundekonkurrence om kreativ genanvendelse af emballagen, og præmierer de bedste forslag. Kunderne indsender fotos af deres kreative genanvendelser, som Dyup lægger på hjemmesiden til inspiration for andre kunder.
Tilkøbspakker
Til de kunder, der har brug for lidt ekstra støtte i gør-det-selv-projekterne, findes der i butikkerne – ved siden af træbeskyttelsen – et udvalg af tilkøbspakker.
Eksempel på tilkøbspakker: Gulvlampe i projektorlook, børneskammel, væghængt opbevaring.

Side effects
• Ny kundegruppe: Unge og især kvinder
• Giver Dyrup positiv omtale i medierne som grøn og fremsynet virksomhed
• GORI-beholderen – et samlerobjekt?
• Mersalg gennem tilkøbspakkerne
• Kunderne gør arbejdet, og føler samtidig større tilknytning til brandet Dyrup/GORI, hvilket giver loyalitet

Konceptet er udarbejdet i forbindelse med et samarbejde mellem Studio Design/Arkitektskolen Aarhus og Dyrup. Projektforløbet var af 2 ugers varighed.

Be the first to leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *