Interaktiv trampolin

Posted on 3. marts 2013

Semesteropgave Arkitektskolen Aarhus  – institut for design, 5. semester. Fokus på tweens og bevægelse. Hvordan motiveres tweens til at bevæge sig mere?

GO ‘N’ JUMP er en interaktiv trampolin hvor laserlys bliver projiceret op på trampolindugen nedefra. Brugerens aktivitet registreres af accelerationsmålere, som både måler hvor der landes samt styrken i hoppet. Kombinationen af disse to teknikker giver mulighed for utallige og avancerede gameplays. Trampolinen er et udendørs helårs-legeredskab. Konstruktionen består af 3 aluminiumsringe som fæstner i hinanden i 6 punkter og en overdækning i glasfiber.

Den interaktive trampolin er tænkt i sammenhæng med en række andre interaktive legeredskaber med opkobling til et virtuelt univers vor tweens kan mødes. Via bevægelse i den virkelige virkelige verden kan tweens optjene point, der på hjemmesiden bl.a. kan give adgang til spil, nye levels og gadgets til deres virtuelle “caracters”.

Tweens skal på eget initiativ have lyst til at bevæge sig mere, og den virtuelle verden er guleroden der skal anspore dem: Teknologien kobles på bevægelse, konkurrenceelementet integreres og networking bliver en motivationsfaktor. Kommunikationen er i øjenhøjde og sitet er udarbejdet efter deres ønsker og på deres præmisser.

Be the first to leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *